I hver sin retning udgivet på lydbog
Her følger vi beboerne i Roskilde.

Der er masser af skjulte verdener gemt i mine noveller. Drømme der giver svaret på bekymringer og tvivl man tumler med i hverdagen. Musik der går i blodet og sætter fut i nødvendige beslutninger. Følelserne uden på tøjet, når venskaber dukker frem langt ude i ingenting. Tanker om angst, forældreskab og hverdagens udfordringer. Hvad dukker frem under renoveringen, hvad gemmer sig langt ude i skoven? Allerede dengang jeg skrev disse noveller, arbejdede jeg med skjulte verdener. Og nu, er bogen indspillet i en ny flot version på lydbog.
En novelle hos mig er som at løfte en enkelt scene ud af en lang roman. På få sider skal du lære personerne at kende og mærke, hvad de føler, når de står midt i en situation i deres liv. Hvad tumler de med, og hvordan vælger de at håndtere det?
Her er lidt om historierne:
Svampejægeren, handler om at have det svært med andre og føle sig anderledes.
Bomuldshjertet, de følelser der rammer når børnene flytter hjemmefra. Teenagere kan være en svær størrelse for en forælder.
Josefines nye hus, hvad ved man egentlig om tidligere beboere? Et mysterie fra en ung kvindes liv.
Men du kan også møde sansebarnet Mie, i novellen Solen lyser, vinden trækker, træet svinger. Da jeg skrev om Mie, kunne jeg mærke mig selv i hende. Hun elsker den tidlige morgen og alt hvad der udspiller sig i daggryets magiske verden.
Stort tillykke, et sølvbryllup. Nogle gange er alt ikke som det ser ud til. Om at stå midt i livet, og alting er ikke som det plejede at være.
Turisten, en novelle om at finde tryghed og håb, selv når livet viser sig fra sin virkelige grimme side.
Sidste skridt, når man siger farvel til en fase i sit liv og en ny dør åbner sig.
Lille lysende sti, en drøm der viser vejen og en verden der åbner sig fra en kvindes inderste dyb. Nogle gange skal man bare lytte til sit hjerte.







