Fantasy for evigt podcast

Ny podcast til dig der elsker fantasy

Fantasy for evigt podcast så dagens lys 5. februar 2024. Og det kan siges ganske kort: Fantasy for evigt er en podcast til dig der elsker alt indenfor den fantastiske genre. Det handler om fantasy, eventyr, horror og science fiction. Vi taler om forfattere, bøger og bøger der er filmatiserede. Vi tager på ture og anbefaler vores oplevelser. Vi ønsker at gøre hverdagen og hvordan vi lever magisk. Det er tilladt at tale om alt det skøre, det uhyggelige og historiske. I Fantasy for evigt har vi lov at drømme os ind i en anden verden. Her er vi hekse, havfruer og tidsrejsende.

Du kan lytte med på Apple Podcast eller Spotify, hvor du kan abonnere gratis på podcasten.

Vært: Susanne Lykke

Lyt 1. afsnit her:

https://www.buzzsprout.com/1986210/14418902-vikingebopladsen-i-frederikssund.mp3?download=true

I 1. afsnit får jeg besøg af forfatter Mette Sejrbo, der viser mig rundt på vikingebopladsen i Frederikssund. Vi taler om nutidshekse, runer, varulve og hvor inspirationen kommer fra til Mette Sejrbos fantasyserie.

Gå ikke glip af et eneste afsnit! Følg Fantasy for evigt podcast på Instagram:

https://www.instagram.com/fantasy_for_evigt/?next=%2F

Vær med til at præge podcasten!

Du kan være med til at præge Fantasy for evigt podcast. Som lytter er du velkommen til at sende forslag, anbefalinger og andet info ind til os. Det kan være at det lige nøjagtig er dig, der ved noget om månen, hekse eller tidsrejser. Fortæl os om dit yndlingsmonster, det bedste magiske dyr eller din allerbedste fantastiske oplevelse.

Send os en hilsen! Du kan få fat i os på to måder. På instagram sidder Ida parat til at tage imod beskeder og du kan også sende en mail til: kontakt@fantasyforevigt.dk Måske er det dit forslag eller hilsen, vi tager med i podcasten.

Vi høres ved i Fantasy for evigt podcast med Susanne Lykke.

One Reply to “Fantasy for evigt podcast”

Lukket for kommentarer.